Hop til hovedindholdet

Mariagerfjord Erhverv logo

virksomhedssafari Sintex


Dato og tid

Onsdag d. 22. maj 2024 kl. 16:30 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 17. maj 2024 kl. 12:30

Sted

Sintex A/S, Jyllandsvej 14, 9500 Hobro Sintex A/S
Jyllandsvej 14
9500 Hobro

virksomhedssafari Sintex


Ta´ med på en spændende virksomhedssafari

 

Mariagerfjord Erhverv har igen fornøjelsen af at invitere alle medlemsvirksomheder på virksomhedssafari hos en af vores spændende lokale virksomheder.

I samarbejde med Sintex a/s inviterer Mariagerfjord erhverv til endnu en spænede virksomhedssafari den 22.05.2024.

Sintex A/S udspringer af verdens førende pumpeproducent, Grundfos A/S. Sintex blev grundlagt i 1997, da en gruppe pionerer fra Grundfos så et stort potentiale i at udvide salget af de materialer og processer, der oprindeligt blev udviklet til Grundfos. Siden 1997 har Sintex været en selvstændig virksomhed, og i løbet af deres 26 års eksistens har den konsekvente vækst nu udviklet dem fra at være en lille virksomhed med seks ansatte til nu at være en mellemstor, højteknologisk produktionsvirksomhed med 150 ansatte.

Vi udvikler komponenter til hele verden

Sintringsteknologi er specialet. ”Vi fremstiller og leverer magnetiske systemer og pulvermetalkomponenter til forskellige industrier over hele verden - blandt andre Tyskland, Kina og Mexico. Vi har høje standarder i vores produktionsfaciliteter og har altid ambitioner om at forbedre vores produkter. Med vores skandinaviske tankegang og fødderne plantet solidt på jorden sigter vi efter at sætte nye standarder og bygger vores forretning på ærlighed, tillid og samarbejde gennem en partnerskabstilgang”.

"Den har Sintex indeni"

Sintex designer og producerer komponenter i rustfrit stål af særlig høj kompleksitet. Komponenterne er ofte små og usynlige i hverdagen. Det er for eksempel de meget korrosionsbestandige og hærdede aksler i pumperne, der sikrer os rent drikkevand. Det er den lille magnet under huden, der holder høreapparatimplantater på det rigtige sted eller vakuumpumpen i elbilen, der giver strøm til bremserne. Det er det magnetiske system, der driver elmotorer, og det er friktionsskiver, der holder vindmøller sammen. Sintex udtaler normalt: Du vil ikke bemærke os, medmindre vi ikke er der.

Kan Sintex hjælpe med at reducere CO2 i storskala?

Over de sidste år, har Sintex udviklet en ny teknologi der kan hjælpe de store CO2-syndere med at kunne tage skiftet fra kul- og gasfyring til elektrisk opvarmning. Sintex’ løsning er ultrakompakt og kan levere temperaturer, som ikke tidligere har været muligt med elektrisk opvarmning. På mødet vil Sintex fortælle nærmere om de scenarier de arbejder med, som har potentiale til ar reducere CO2-udledningen på verdensplan i større skala end hele Danmark samlet.

  Program:

16.30 – Velkomst ved Mariagerfjord Erhverv

16.35 - 16.55 Præsentation af Sintex a/s og historien om CO2 eventyret ved Peter Kjeldsteen

17.00 – 17.40 Rundvisning på Sintex a/s

17.40 – 18.00 Oplæg af Nordtech-IT om Buisiness intelligence i hverdagen ved Carsten Rose

18.00 Afrunding og netværk

Sintex vil være vært ved en sandwich, sodavand og en kop kaffe.

Sintex opfordrer alle deltagere til selv at medbringe sikkerhedssko, da det er obligatorisk at anvende i produktionen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Mariagerfjord Erhverv
Tlf: +45 70 22 28 20
info@mfer.dk

Kontaktinformation til arrangør

Mariagerfjord Erhverv
Tlf: +45 70 22 28 20
info@mfer.dk