Hop til hovedindholdet

Mariagerfjord Erhverv logo

Årsmøde med generalforsamling 2025


Dato og tid

Onsdag d. 26. marts 2025 kl. 07:15 til 10:45

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 21. marts 2025 kl. 12:00

Sted

Hadsund Hallerne, Stadionvej 25, 9560 Hadsund Hadsund Hallerne
Stadionvej 25
9560 Hadsund

Årsmøde med generalforsamling 2025


Invitation til Årsmøde med generalforsamling 2025

I en tid præget af forandring er det vigtigere end nogensinde, at vi forholder os aktivt til fremtiden. Hvordan navigerer vi i et landskab, hvor spillereglerne ændrer sig hurtigt? Hvordan skaber vi succes, både for vores egen virksomhed og det lokale erhvervsliv. Dette er spørgsmål, vi skal stille os selv, når vi ser fremad i 2025 og de år, der følger.

Vi inviterer dig til at tage del i denne rejse på Mariagerfjord Erhvervs Årsmøde 2025, hvor vi kigger på, hvordan vi sammen kan udvikle og forløse de potentialer, der ligger i vores lokale erhvervsliv.

Dato: d. 26 marts 2025
Tid: 7.15-10.45
Sted: Hadsund Hallerne, Stadionvej 25, 9560 Hadsund

Hovedtaler på Årsmødet 2025 er Liselotte Lyngsø, som vil inspirere os til at skabe en endnu stærkere fremtid i både vores egen virksomhed og bredere set for det lokale erhvervsliv i Mariagerfjord Kommune. Hvad er drømmende og hvad skal der til for at sætte potentialerne fri? 

Liselotte Lyngsø vil bl.a. introducere os til vigtigheden af at samarbejde med vores fremtidssans og adressere de nye spilleregler, der gælder for at skabe succes anno 2025 og fremover.

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker, stifter af Future Navigator og vært på podcasten Supertrends.

Programoversigt
7.15-7.30: Ankomst og morgenbuffet
7.30-8.15: Velkomst og generalforsamling jf. vedtægterne
8.15-8.30: Pause og netværk
8.30-8.45: Passion, partnerskaber og forløsning af lokale erhvervspotentialer v/ Erhvervschef Michael Christiansen
8.45-10.40: Fra forestillingskraft til skaberkraft, samarbejde og resultater - når man er en del af noget større v/ Liselotte Lyngsø
10.40-10.45: Opsamling og tak for i dag

Generalforsamling i Mariagerfjord Erhvervsråd med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning v/ Søren Møller
3. Regnskabets aflæggelse v/ Michael Christiansen
4. Valg af formand
Nuværende formand, Søren Møller, Dansk Salt A/S ønsker genvalg. 
5. Meddelelse om de af Byrådet udvalgte medlemmer til repræsentantskabet. 
Det oplyses, at Byrådet har udpeget Mogens Jespersen og Leif Skaarup for hele byrådsperioden.
6. Valg af generalforsamlingsvalgte medlemmer til repræsentantskabet
7. Valg af revisor
8. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år
9. Indkomne forslag
10. Eventuelt

I forhold til generalforsamlingens pkt. 4 og 6 (valg af formand og valg af generalforsamlingsvalgte medlemmer til repræsentantskabet) samt indkomne forslag (pkt. 9), skal forslag sendes til Søren Møller senest 1. marts 2025 kl. 12.00 pr. e-mail info@mfer.dk.

Der kan i år – udover formanden - vælges 22 medlemmer til repræsentantskabet. Af de nuværende repræsentantskabsmedlemmer, der er på valg, modtager 9 genvalg.

Endelig kandidatliste fremsendes på mail inden generalforsamlingen og fremlægges på generalforsamlingen. Stemmesedler udleveres i tilfælde af kampvalg.

Husk: Valgkortet SKAL medbringes til brug for eventuel udlevering af stemmesedler. Valgkortet udsendes pr. e-mail inden generalforsamlingen i tilfælde af valg.

Ethvert medlem har adgang til generalforsamlingen, når kontingentet er betalt. Kontingent skal være indbetalt senest d. 1 marts 2025 for at opnå stemmeret og skal være indbetalt senest ved dagen for generalforsamlingen for at kunne deltage i generalforsamlingen uden stemmeret.

Der kan stemmes ved fuldmagt. En person kan maksimalt benytte 10 fuldmagter. Dersom et medlem ønsker at afgive fuldmagt til et andet medlem, kan fuldmagtsblanket downloades her. Blanketten bedes returneret til Erhvervsrådet, så den er os i hænde senest d. 12. marts 2025 kl. 16.00.

Foreningens vedtægter samt sammensætningen af det nuværende repræsentantskab, forretningsudvalg mv. kan ses på Erhvervsrådets hjemmeside her.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Mariagerfjord Erhverv
Tlf: +45 70 22 28 20
info@mfer.dk

Kontaktinformation til arrangør

Mariagerfjord Erhverv
Tlf: +45 70 22 28 20
info@mfer.dk