Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nordjylland logo

Mere salg i din butik?


Dato og tid

Onsdag d. 25. august 2021 kl. 18:00 til torsdag d. 2. december 2021 kl. 20:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 18. august 2021 kl. 16:00

Sted

Cemtec, Majsmarken 1, 9500 Hobro Cemtec
Majsmarken 1
9500 Hobro

Mere salg i din butik?


Campforløb for detailhandel



Fokus på salg i detailbranchen.

Dette Campforløb/kursusforløb er for dig og din butik.

I tæt samarbejde med Mariagerfjord Erhvervsråd, Retail Consulting Company (RCC) og Erhvervshus Nordjylland, kan du og din butik få øget fokus på salgsopgaven i butikken, som specielt her under/efter Covid19 kræver nye tilgange. Dette gøres via praksisnær undervisning, som kan implementeres i dagligdagen. Målet er at få nye indsigter og værktøjer, så man kan bidrage positivt til salget i butikken – uagtet om man er leder eller medarbejder.

Da markedet har forandret sig markant i løbet af 2020, og i 2021, er det blevet endnu mere vigtigt at have det rette salgsfokus, og vel at mærke at butikkerne/medarbejderne tilpasser sig ”den nye virkelighed” som kommer efter Covid19

Målgruppen er:
Ledere og medarbejdere i detailbutikker Mariagerfjord Kommune. Emnerne vil være de samme for såvel ledere som medarbejdere.

En forudsætning for at få medarbejdere med på forløbet, er at der også er en leder med fra den pågældende butik – for at sikre en implementering i dagligdagen.

Deltagerne tilmelder sig et forløb kaldet ”Styrk salget i butikken”. Her forpligter man sig så til at deltage på en kickoff + 4 camps-møder á ca 3 timers varighed.

Online kickoff møde d. 25.08.2021, kl. 18:00-20:00:
introduktion til forløbet, præsentation af deltagerne, ekspert-indlæg om ”Forbrugeren anno 2021”, sådan skal vi tænke salg, gruppedrøftelser og opstart på egen fortløbende opgave.

Møde 1-4 kommer efterfølgende, hvor der skal arbejdes med bl.a.:

30/9 2021 kl. 9-12     Er min holdning til salg–eller er jeg mere ekspedient?                                
14/10 2021 kl. 9-12     Mersalg/plussalg – på den fede måde                                                             
11/11 2021 kl. 9-12     Salg gennem både online og offline – ”Den nye kunderejse"

2/12 2021 kl. 9-12   Opsamling: Min personlige salgsstil der skaber reultater                                              

Imellem hvert modul har man sin egen opgave fra egen virksomhed, som man arbejder med. Derudover mødes man med sin egen minigruppe – enten fysisk eller på f.eks. Teams.

Rent fysisk placeres møderne forskellige steder, f.eks. i Mariager, Hobro og Hadsund – alt afhængig af hvor deltagerne kommer fra. Derfor planlægges lokationer først endeligt efter tilmelding er foretaget.

Alle deltagende butikker får tildelt 2 timers individuel sparring/forretningsudvikling/programgennemgang med en Erhvervskonsulent fra MFER – denne er obligatorisk og skal anvendes til udarbejdelse af en Vækstplan for virksomheden, og er derfor afslutningen på forløbet. Det er virksomhedens ansvar og opgave at udarbejde Vækstplanen, men det gøres i dialog med en erfaren konsulent fra MFER.

Individuelle samt kollektive udbytter:
Den individuelle plan vil være gennemgående på forløbet, og tages frem i forbindelse med refleksionsøvelser, som skal sikre overføringen til egen virksomhed. Derudover vil deltagerne få masser af værktøjer der kan bruges i salgsarbejdet, og som er lige til at gå hjem og implementere – det er vigtigt det er praksisnært og anvendeligt.

Sessionerne vil være sammensat af oplæg og præsentation af konkrete værktøjer til at håndtere forskellige situationer efterfulgt af refleksioner både individuelt og i grupper. På forløbet vil der desuden være rig mulighed for at videndele, sparre med hinanden og videreudvikle virksomhederne til gavn for sig selv, hinanden og de mange kunder, som butikkerne er i berøring med.

Vi tager forbehold for at der kan forekomme ændringer i mødedatoerne, som følge af corona restriktioner

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >